Trillium Samtlige Ca. 45 arter Trillium kendes ved, at de har 3 løvblade deraf navnet trebladet, nogle gange går de også under navnet skovlilje. Treblad stammer fra Nordamerika og Asien. De fleste arter har en tyk og kødet rodstok. På hver af stilkene sidder der tre løvblade under en seksbladet blomst med 6 støvdragere. Blomster-bladene sidder i to kranse, og de tre nederste er i reglen grønne, men de tre øverste på de dyrkede arter er hvide, røde eller gullige. Trillium har enten oprette eller nikkende blomster. Vækstkrav: Treblad er en skovbundsplante, som trives bedst i en løs humusrig og noget fugtig jord gerne i halvskygge eller lys skygge, gerne under høje træer, buske eller mellem rododendron i surbundsbedet, De finder sig dog også godt til rette i et staudebed og eller på den skyggede side af stenbedet, og også her vil de brede sig frodigt. Formering: Treblad kan formeres ved frø, men det er ofte en noget langvarig proces, idet frøene først må udsættes for frost, for derefter meget langsomt at spire og vokse frem, ofte går der 5-7 år, før en frøplante kommer i blomst. Man kan forkorte tiden med et år ved at lægge frøene i fryseren Ca. 14 dage inden såning. Kraftige planter kan deles om efteråret, men rodstokkene bør behandles med forsigtighed. Trillium er en langsomt voksende plante deraf den lidt høje anskaffelsespris.

X

Din indkøbskurv er tom.