Dyrknings vejledning

Når du køber en Julerose eller en Påskeklokke i gartneriet;

..er planten som regel ca. 3 år gammel,og først da vil den blomstre. Det er en staude, og som regel vil den blomstre hvert år efter første blomstring.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man kan gå rundt i gartneriet og vælge de blomster, man synes allerbedst om, derfor sælges planterne helst kun i blomst. De fleste af de helleborus orientalis, vi har, er frøplanter, og via deres etiket/Nr./navn burde se sådan og sådan ud. MEN med frøplanter er vi ikke sikre på, hvordan de falder ud, så derfor sælger vi helst kun i blomst, så er vi sikre på udfaldet..

Planten er pottet om flere gange i vækstforløbet, så rødderne kan udvikle sig bedst muligt.

En Helleborus er en kraftig staude med et stort kompakt rodnet. Derfor er det vigtigt, at hjælpe planten godt på vej, når du planter den ud i haven.

I potten har planten mange sunde og lyse nye rødder. De vil ofte være snoet samme vej. Prøv at løse dem op, det gør ikke noget at nogle af dem knækker, og spred dem så de kan vokse i alle retninger. 

Hvis man kan holde det ud, er det også en god start for planten, at klippe de fleste blomster af, så den kan bruge energi på, at etablere sig i de nye omgivelser i stedet for, at skulle bruge den på at sætte frø.

Det er en dårlig ide, at starte med at dele planten i flere. Den skal helst have en god størrelse, og så kan den deles, bedst med en ren og skarp spade, men den er sårbar for svamp derefter - skyld evt. med en atamonblanding -  . Delingen vil sætte den i stå, og den vil som regel ikke blomstre det følgende år. Det er kun ved deling, der fås planter identiske med moderplanten.

Hvor vil de gro bedst; Helleborus er sunde og stærke stauder, der stort set trives under alle forhold og alle steder i haven. De fleste Helleborus  er jo skovbundsplanter i naturen, så det er en god ide, at efterligne de forhold så godt som muligt. Altså et sted hvor der er vandrende skygge.  Men når det er sagt og skrevet :) ,har vi dem stående i fuld sol i vores indkørsel, på sydsiden af en skråning og midt ude på marken. jeg har set dem i bjergene stå alene store klumper midt i solen.... det, de vil have, er en god næringsrig jord, gerne med ler og kalk (en håndfuld strandskaller er fint) og aldrig stående vand. Helleborus gror rigtig godt, hvor eks. Pæoner, Roser, Anemoner og Hosta trives, og de er gode naboplanter. Det kan være en god ide at give dem lidt gødning i efteråret, da det er der, de danner knopper, hvis de får gødningen om foråret, giver de "bare" en masse blade... Gødningen almindelig NPK eller det der ellers bliver brugt i den pågældende have.

Lus: Det kan forekomme, at helleborus får lus ,når det bliver lunere i vejret, og der er det helt sikkert muligt at få noget til at bekæmpe dem med på en planteskole ( vi har det ikke endnu......). Men det kan være godt at skylle dem med sæbevand/brun sæbe, men husk at gøre det med to ugers mellemrum, fordi det er tiden æggene bruger til de klækker....og derfor er det VIGTIGT at gøre det netop mindst to gange. Gode råd: Jesper Corfitsen (tidligere haveselskabet) har skrevet en artikel: "Hvordan bekæmper du lus i haven", og der er gode råd.

Det er rigtig smukt at plante krukkerne ved døren til med helleborus sidst på efteråret, og det går som regel også godt, men får vi ekstrem meget frost, kan det være hårdt, ikke at planten fryser, men det der sker er, at når krukken begynder at tø, er det jo fra toppen, og  isklumpen er i bunden, d.v.s. at vandet IKKE kan løbe fra....derfor kan det gå galt, man kan forsøge med dræn i siderne i krukken.

Det er bare smukt med noget blomstrende ved døren hen over hele vinteren.

Der nogle helleborus, der egner sig bedre til kulden end andre, jeg bruger ofte krydsningerne gerne en nigercors udenfor, da jeg af erfaring ved, at de er de suverent stærkeste.. det kan også være en god ide at sætte lidt gran i krukkerne til lidt beskyttelse mod vinden, og evt. sætte krukken lidt ind i beskyttelse ved husmuren eller sætte krukkerne i frostfrit ly i de meget kolde perioder.

Juleroser er hurtigt voksende, og de vil hurtigt fylde en krukke med rødder. Derfor er det ikke tilrådeligt at lade planten blive i krukken i mange år. Plant den ud i haven om sommeren.

Gartneriet kan ikke garantere, at planterne vil overleve i krukker.

Skal Helleborus beskæres?

Det er der delte meninger om. Nogle arter er stedsegrønne, på andre vil bladene visne helt eller delvist væk.

Bladene kan få lidt svamp og blive grimme at se på, svampen kan smitte de nye skud, men det er ikke noget, planterne vil dø af.

På helleborus orientalis/påskeklikkerne er der rigtig mange meninger om, hvornår man bør klippe de gamle blade af (hvis man gør det). Vi gør det som regel midt i februar, og vi venter så længe, fordi vi mener, at de gamle blade giver lidt dække til knopperne, hvis der kommer en rigtig omgang barfrost. Det kan så nogle gange være rigtig besværligt at klippe bladene af på det tidspunkt, da knopperne kan være kommet langt op, men ja det er op til den enkelte selv at bestemme,hvornår man mener, det er rigtigt. De gamle blade bør ikke komposteres, da man kan opformere sygdomme fra de gamle blade. Hvis man vælger at dække planterne med evt. granris, skal man huske at løfte og give lidt luft på en solskinsdag, da det ellers kan skabe for megen varme/fugtighed...

Blomsterne er utrolig robuste, de klarer fint skift imellem frost og tø. De kan ligge helt fladt på jorden om morgenen efter en hård nattefrost, men i løbet af dagen vil de rejse sig igen. Hvis der i perioder er meget vind samtidig med frost, kan blomsterne blive hvirvlet så meget rundt, at de går i stykker. Men planten vil altid sørge for at sende nye knopper afsted, så arten kan overleve.

Kan man lave buketter af Juleroser ?

Det kan man godt, der er virkelig nogen, der mestre den opgave helt perfekt, det er vigtigt, at hovederne bliver understøttet.Man kan ridse stænglen på langs med en nål eller en kniv. Sørg for at vasen er helt fyldt med vand, altså vand så langt op på stænglerne som muligt, og hold øje med at vandstanden ikke kommer under ”ridserne”. Der vil være nogen, der slasker med det samme, og andre der står fint i en uge, det er sikkert noget med generne i den enkelte plante.

Blomsterne fra Helleborus kan også tørres og bindes i kranse.

I gartneriet nyder vi blomsterhovederne i et glasfad, så ser man virkelig alle de forskellige variationer og har blomster i ”stuen” på en ny måde.

Kan man have Juleroser i potter indendørs ?

Ja, det kan man i en kortere periode. Hvis man gerne vil bruge dem til jul i dekorationer m.m., har vi f.eks. helt små potter med Helleborus niger/julerosen til salg fra november måned. De skal stå køligt om natten, og de kan plantes ud i haven ”efter brug”. Det ser dejligt ud på julebordene, gerne i kombination med gran eller fyrregrene. Så en helleborus niger med rigtig mange knopper DET ER en rigtig flot "julebuket" at have inde, og så kan den endda plantes i haven til foråret:)

Rigtig god fornøjelse med dine nye planter.

X

Din indkøbskurv er tom.